Books / nonfiction

Sund mave sådan : få en god fordøjelse og et stærkt immunforsvar


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Mar. 2013

By

By

Jette Landberg

d. 27. Mar. 2013

Henvender sig til de ca. 1,5 millioner danskere, der har problemer med fordøjelsen. Bogen er letlæst og 6-ugers forløbet kan bruges af enhver, der på denne måde kan afdække, hvilke fødevarer og spisevaner, der udløser fx luft i maven, diarré osv.

Forfatterens grundlæggende tanke er, at man bliver hvad man fordøjer, og bogen her er hjælp til selvhjælp. Først får vi en gennemgang af fordøjelsesprocessen og forfatterens holdning til fx tarmskylninger og forskellig medicin, dernæst en grundig gennemgang af kostfibre og mælkesyrebakterier efterfulgt af et afsnit, der beskriver de forskellige problemer som halsbrand, forstoppelse, irritabel tyktarm osv. 6-ugers kuren består i, at man i 2 uger nøje registrerer, hvad man spiser og symptomerne, for i kurens sidste uger, at tage de fødevarer ud, der giver problemer. Til slut får vi en række opskrifter udarbejdet af en diætist og skemaer, hvor man kan registrere spisemønstret dag for dag, dette kan dog sagtens skrives ned ved siden af. Søs Wollesen er læge og forfatter til et par bøger om kvindens krop efter 40.

Spis maven flad, 2010 fokuserer på at slanke sig, i 2005 udkom et par bøger om maveproblemer bl.a. Fordøjelse er en fornøjelse og Maven er din bedste ven af Carsten Vagn-Hansen. Ingen af disse bøger er så enkle og pædagogiske som Søs Wollesens.

Et rigtig godt bud på, hvordan man kan gøre noget ved de fordøjelsesproblemer, som en stor del af befolkningen går rundt med, skrevet så enhver kan forstå det.