Books / nonfiction / opskrifter

Sunde søde sager : fra The Food Club : uden sukker og hvedemel


Description


Opskrifter på kager, energisnacks, is, tærter, desserter og guf til de små, som ikke indeholder hvidt raffineret sukker eller hvedemel. I stedet er der brugt sødemidler og fx fuldkornsmel, som er bedre for krop og blodsukker.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. Mar. 2014

By

By

Dorte Tissot Hansen

d. 26. Mar. 2014

Henvender sig især til læsere, der i forvejen spiser stenalderkost (paleo), følger Low Carb High Fat-kuren eller er glutenallergikere. Kan dog også formidles til andre, der søger et sundere alternativ til kager, desserter og søde sager.

Forfatteren skriver på madbloggen The Food Club og har tidligere udgivet Salater fra The Food Club. Efter et par indledende afsnit om sukker og hvedemel, bogens anvendelse og køkkenskabenes indhold, er bogens opskrifter delt op i små kager, store kager, tærter, is, snacks og desserter. Der er brugt en dobbeltside til hver opskrift, hvor et foto af retten fylder den ene side. Ved hver opskrift er angivet antal personer, samt om opskriften overholder reglerne for paleo kost, LCHF eller er glutenfri eller med fuldkorn. I opskrifterne anvendes ikke hvedemel og sukker. I stedet er brugt speltmel, fuldkornsmel og sødemidler som honning, sirup, sukrin gold og frugt. Opskrifterne er generelt lette at gå til. Register bagest i bogen. Lille skrifttype.

Der findes andre bøger med opskrifter på et sundt alternativ til de søde sager fx Dessert - ja tak, der primært retter sig mod diabetikere. Denne skiller sig ud ved at lade opskrifterne følge reglerne for de i øjeblikket meget populære stenalderkost- og LCHF-kure.

Inspirerende forholdsvis lette opskrifter på desserter og søde sager til de slikmunde, der forsøger at leve lidt sundere. Tager udgangspunkt i nogle af tidens mest populære slankekure.


Politiken

d. 11. May 2014

By

By

Kjeld Koplev

d. 11. May 2014