Books / nonfiction / opskrifter

Super simpel sundhed


Description


Forfatteren beskriver hvordan sundere kost, motion og psyke kan forbedre ens livsstil. Bogen afsluttes med nemme opskrifter, primært vegetariske, hvor der lægges vægt på sunde ingredienser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. July 2011

By

By

Jette Landberg

d. 20. July 2011

For alle, især mænd, der ønsker en nem tilgang til en sundere levevis ud fra devisen, at sundhed ikke behøver at være svært og kompliceret.

Forfatteren er tidligere automekaniker med tidligere usund levevis, siden Danmarks første juicemester. Han holder foredrag og laver workshops og har desuden skrevet bøgerne High on juice, 2008 og High on smoothies, 2009, der begge handler om at indtage især grøntsager i presset form. Bogen her rækker ud over juicen ved at se på en sundere livsstil som et hele, hvor både kost, motion og psyke er med alt i en kort og letfattelig form. De første 60 sider indeholder gode råd om, hvordan man får drejet sin livsstil i en sundere retning uden at være fanatisk. Derefter følger 26 primært vegetariske opskrifter på småretter, snacks, salater og saft med bl.a. quinoa, kikærter og andre sunde ingredienser, alle ret nemme at gå til.

Bogen er absolut nede på jorden og henvender sig med sin enkelhed og bramfri sprog især til mændene, modsat fx Lene Hanssons og Hafsteinsdottirs række af bøger. Christian Bitz går lidt dybere i Bitz din sundhed, 2009, der har de 8 kostråd som udgangspunkt.

En udmærket appetitvækker til en sundere livsstil, der kan give især mændene et skub til at dreje smagsløgene væk fra pizza og chips og i en sundere men stadig velsmagende retning. Vil især tiltale dem, der foretrækker et direkte og ligefremt sprog.