Books / fiction / roman

Superstar : krimi


Description


Krimi. Vikarierende leder for Østjyllands Task Force, Camilla Staal, skal sammen med politibetjenten fra Malmø, Matts, opklare bestialske skamferinger på unge mennesker fra et realityshow. Det vender op og ned på Staals liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Apr. 2018

By

By

Sanne Mendel

d. 12. Apr. 2018

Spændende og velskrevet krimi hvor vikarierende leder for Østjyllands Task Force, Camilla Staal, kommer på hårdt arbejde, da hun skal opklare bestialske skamferinger på kendte realitystjerner. For alle læsere af hæsblæsende kriminalromaner.

Anden del i serien om chefefterforsker Ask Hjortheede og hans universitetsuddannede kollega, Camilla Staal. Første bind i serien hedder Den Permanente. Hjortheede er indlagt på psykiatrisk afdeling efter mordet på hans kone. Staal får derfor til opgave, i hans fravær, at opklare nogle uhyggelige overfald på nogle unge mennesker som tidligere har deltaget i realityshowet "Sinners Island". Opklaringen sender Staal ud i en alvorlig karrierekrise som også truer hendes forhold til kæresten Daniel. Samtidig dukker den mystiske og barske Matts op, en politibetjent fra Malmø, som skal hjælpe med opklaringen. Snart påvirker Matts tilstedeværelse Staal liv både professionelt og personligt.

Spændende og underholdende krimi som enhver krimilæser bør unde sig selv at læse. Det kan anbefales at læse seriens bind i rækkefølge, da der i andet bind refereres en del til personer og handling fra første bind.

Ønsker man at læse andre krimier som foregår i det aarhusianske miljø, så kan Elsebeth Egholms krimier anbefales. Hun har skrevet serien om Dicte Svendsen. Første bind i serien hedder Skjulte fejl og mangler.