Books / fiction for children

Surfetid!


Description


Billedbog. Makker vil have Brormand med ud at surfe. Men Brormand vil hellere læse "Moby Dick" færdig. Da Makker hører om historien, er det ham som hellere vil læse end surfe.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Nov. 2017

By

By

Ole Laursen

d. 3. Nov. 2017

En billedbog om glæden ved at være fordybet i en god bog, så andre også inspireres til at læse. For billedbogslæsere på 3 til 6 år.

De to venner Brormand og Makker, som begge er i frøskikkelse, tager ofte til stranden for at surfe. Men en dag har Makker svært ved at få Brormand med. Han er helt opslugt af at læse Moby Dick. Han fortæller begejstret om hvalen og hvalfangerskibet. Så byttes rollerne om, og det er nu Makker som er helt væk i læsning af Moby Dick. Den forholdsvis korte tekst er med direkte tale. Både Kwame Alexander og illustrator Daniel Miyares er nye navne i en dansk sammenhæng. Alexander er digter, forfatter og underviser, og har udgivet 24 bøger i USA. Miyares er børnebogsforfatter og illustrator. Læs mere om de to amerikanere på henholdsvis www.kwamealexander.com og www.danielmiyares.com.

Bogen har en fin pointe om, hvad læsning kan gøre ved den læsende i form af at lade sig føre med til fremmede verdener. Men samtidig er historien også lidt tynd, og er hurtigt glemt igen. Illustrationerne er muntre og actionprægede.

Der findes en del andre billedbøger om glæden ved at læse, og at være opslugt af en god bog. Eksempelvis Nabo læser en bog.



Information and editions