Books / fiction for children / roman

Sus og Max får en dusør


Description


Sus og Max skyder genvej gennem en park på vej til skole. De finder en grå sæk med et ur og guld og sølv i. De møder to mystiske mænd på vejen hjem. Sus og Max får ros af politiet, og de får en dusør.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Apr. 2013

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 24. Apr. 2013

I serien Digilæs hører denne bog til Lydret Digi D, lix 7, og er for børn, der kan læse trestavelsesord. Der optræder dog kun et ord med tre stavelser i denne bog. Til læsetræning fra slut 1. klasse - 2. klasse.

Sus og Max skyder genvej gennem en park på vej til skole. Sus falder, og de finder en grå sæk gemt i et hul. De bliver bange. Da de ser, at der er et ur og guld og sølv i sækken, skynder de sig hjem. De møder to mystiske mænd på vejen, der gør dem bange. Sus og Max får ros af politiet, og de får en dusør for uret. Nu er Max og Sus rige, og de tager fri resten af året. Slutningen er besynderlig. Kan børn tage fri fra skole resten af året, fordi de er blevet rige? Illustrationerne er karikerede og tegnet af Lars Nielsen - samme illustrator som i de foregående bøger om Sus og Max. Tegningerne fortæller det samme som teksten. Den er sat i små tekstbokse på hvid baggrund. En stor del af teksten er dialog mellem Sus og Max. Forsiden viser Sus og Max med sækken, og bagsideteksten fortæller om progressionen i serien Digilæs.

I serierne Lille Dingo og Grøn Dingo og Alineas serie Superlet PS kan jeg nævne bedre og sjovere titler; bl.a bøgerne om Klub K fra Alinea og Luna Linea fra Gyldendal.

Bogen er beregnet til læsetræning og kan læses af børn fra 7 år. Der findes mange letlæselige titler for målgruppen, der har en højere kvalitet med hensyn til læsepædagogik og med sjove underbyggende illustrationer.