Books / fiction for children / billedbøger

Sussi Syvsovermus


Details


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Description


Billedbog uden tekst. Musen Sussi vækkes brat af en larmende spætte. Hun forsøger at finde et nyt sted, hvor hun kan sove i fred og ro. Men det er ikke let...

Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 1996

By

By

Bodil Pedersen (skole)

d. 20. Mar. 1996

Bort set fra enkelte lydord er det en tekstløs billedbog om en helt uimodståelig mus, der er på en tilsyneladende håbløs vandring - slæbende på sin rødprikkede dyne. Det larmer alle vegne. Musen vil have ro og fred. Den vil sove. Allerede på indersiden af omslaget møder vi den udtryksfulde mus i et utal af små sjove situationer, hvor den forsøger at finde hvile på, under og med sin uundværlige dyne. De øvrige indrammede illustrationer i forskellige formater understreger størrelsesforholdene. Det er virkelig den lillebitte mus i den store farefulde verden, der fremstår i stærke, næsten skræmmende farver. Efter mange besværligheder får musen pludselig en flyvetur med en and, og til sidst viser dynen sig heldigvis at være en formidabel faldskærm. Musen lander i en høstak, hvor den paradoksalt nok vækker andre syvsovermus. Og endelig falder den selv i søvn. En herlig lille godnatbilledhistorie med en indbydende forside for de 3 - 6 årige. Bente Bech huskes bedst fra endnu en musehistorie Duften i luften l990.


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 1996

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 20. Mar. 1996

Bente Bech genoptager her sit musespor fra den uimodståelige billedbog Duften i luften (1990). Igen er det en stort set tekstløs billedfortælling, her med Sussi Syvsovermus i hovedrollen. Hun bliver brutalt vækket i sit fredelige hjem af en spætte, der er ved at omdanne træet til en ny by. Vred og omtumlet drager hun ud i verden - med den uundværlige hovedpude under armen - for et finde et sted, hvor hun kan sove i fred og ro. Men forgæves! Overalt støder hun på forhindringer i form af dyr, der forstyrrer eller ødelægger det nye hjem. Efter en ufrivillig flyvetur havner hun med hovedpuden i en høstak, hvor hun endelig kan finde hvile, sammen med andre trætte, hjemløse mus. Det er en sød og levende fortælling, som med lune og indlevelse formidler en enkel og identificerbar historie til de mindste. De farverige billeder er malet i naturalistisk stil med brede, bløde støg som baggrund for de skarpere tegnede figurer. Det er udtryksfulde og humoristiske billeder, som enkelt, men virkningsfuldt følger den søvnige mus gennem de mange trængsler. Billedfortællingen er måske knapt på højde med den spændende og meget varierede Duften i luften, men stadig en fuldt vellykket og charmerende billedbog til formidling fra ca. 2 år og opefter.


Politiken

d. 29. Mar. 1996

By

By

Klaus Rothstein

d. 29. Mar. 1996


Det fri aktuelt

d. 3. Apr. 1996

By

By

Steffen Larsen

d. 3. Apr. 1996


Folkeskolen

Årg. 113, nr. 21 (1996)

By

By

Jens Raahauge

Årg. 113, nr. 21 (1996)



Information and editions