Books / fiction / slægtsromaner

Sværmeri


Description


Marie-Louise Dane bliver enke i en ung alder og blomstrer op. Hun forlader slottet Daneborg og slår sig ned hos familien Rahbek i Bakkehuset og møder adskillige af guldalderens skønånder. Hun tager til Rom med billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, og efter nogle tumultariske år vender hun atter tilbage til København, hvor hun genser sit livs kærlighed, maleren I.C. Dahl.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 24. Sep. 2010

By

By

Lone Krøgh

d. 24. Sep. 2010

Vi er nu kommet til begyndelsen af 1800-tallet i serien Slægten med det velfungerende koncept med at lade den fiktive adelsslægt Dane komme på helt tæt hold af vigtige begivenheder og personer i danmarkshistorien fra 1100-tallet og op til 1900-tallet. De enkelte bind kan læses uafhængigt af hinanden, og også dette 19. bind vil være en lækkerbisken for historisk interesserede.

Sværmeri foregår i 1818-1837 med Marie-Louise Dane som hovedperson. Fra sit årelange ophold på et norsk hjem for afsindige bliver hun bliver kaldt hjem til sin mands dødsleje og bliver enke i alder af 34 år. Efter en tid på slottet Daneborg blomstrer hun op og tager ophold hos familien Rahbek i Bakkehuset, hvor hun maler som aldrig før og møder adskillige af guldalderens skønånder, bl.a. H.C. Andersen, Kierkegaard og Thorvaldsen. Hun bliver sidstnævntes elskerinde, og sammen tager de til Rom, og efter nogle tumultariske år runder hun også Paris og Delacroix, inden hun atter vender tilbage til København og genser sit livs kærlighed, maleren I.C. Dahl. Marie-Louise lever et meget dramatisk og farverigt liv, som det er stærkt underholdende at læse om. Historien fortælles let og ubesværet og med mange velplacerede detaljer fra tiden.

Endnu et udmærket bind i serien af de mange forskellige forfattere. Dette er Charlotte Weitzes (f. 1974) første, og hun har tidligere udgivet noveller, romaner og dramatik.

19. underholdende og farverige bind i den bredt anvendelige historiske serie Slægten.


Weekendavisen

d. 26. Nov. 2010

By

By

Ulrik Langen

d. 26. Nov. 2010