Books / nonfiction for children

Svale


Description


Bl.a. om svalefamilien, svalers fødsel og opvækst, levesteder, formering, føde, livscyklus samt om at finde spor efter svaler.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Dec. 2003

By

By

Thomas Sloth (skole)

d. 16. Dec. 2003

Der findes ingen nyere bøger specifikt om svaler - hvis man skal finde oplysninger, må man ty til internettet eller opslagsværker. Denne bog har specielt fokus på landsvalen som dog også findes beskrevet i Dyr i mark og have (03/51). I ti kapitler beskrives landsvalen kort og præcist fx: levesteder, føde, jagt, livscyklus og fjender. Hvert kapitel dækker et dobbeltopslag med gode, klare farvefotos eller farveillustrationer. Teksten er sat med store læsevenlige typer, og indholdet er suppleret af relevante faktabokse. Sproget er letlæseligt med relativt korte sætninger og uden svære ord. Det er en glimrende og sober bog, men kompositionen undrer mig - fx er afsnittet om landsvalen i Danmark placeret mellem "yderligere oplysninger" og stikord. Bogen, der indgår i serien Dyr - tæt på, kan selvlæses fra ti år og henvender sig til naturinteresserede børn, som især vil have glæde af kapitlet "Spor efter svaler". Desuden er den velegnet til fx emnearbejde og opgaveskrivning. Forsiden viser et usædvanligt foto af en svale der flyvende drikker fra vandoverfladen på en sø. Forfatteren, som er biolog, har skrevet bogen Mus til samme serie og desuden har han bidraget til serien Verdens dyr.



Information and editions