Svigtebogen

Seriens 3. bind kan som de øvrige læses af børn - mest piger - fra 10 år. Og de får en god og solidarisk historie om de problemer og psykologiske mekanismer, der er i en gruppe børn i præpuberteten. Vægten i denne 3. og sidste del, er flyttet til klassens konge, Kemal. Han har identitetsproblemer, klemt mellem 2 kulturer, og oplever pludselig, at hans førerposition i klassen svækkes. Derved udvides historien med en relevant indvandrervinkel. Da en fest udarter til omfattende hærværk med Kemal i spidsen, går det helt galt. Også Klaras forhold til Anton ændres, da Anton bliver mere populær, og han forelsker sig i Emily.

Det er nødvendigt at have læst seriens 2 første bind, og de 3 bøger giver tilsammen en troværdigt og psykologisk ægte billede af det yderst komplicerede spil i en børnegruppe, der udvikler sig. Vennebogens betydning som psykologisk udredningsmiddel og problemløser, synes jeg dog overspilles her til slut, muligvis for at slutningen skal blive mere positiv. Forfatteren skriver letlæseligt og er solidarisk med sine personer, og det er en rigtig god serie for målgruppen.

Mange andre svenske romaner minder om denne, fx Åkerbloms bøger om Vilde-Samuel og Gavanders bøger om Loppen.

God, underholdende og troværdig bog for de yngste unge, på den kendte "svenske" måde, der både har en god historie og en god morale.

Read the full assessment