Books / fiction / fantasy

Svovlvinter


Description


Fantasy. Trakorien er i fare. De altafgørende og vigtige svovlkolonier trues. Riget trues. Noget må der gøres, faren bliver stadig mere overhængende.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 2018

By

By

Charlotte Jakobsen

d. 27. Sep. 2018

Trakorian er i fare. De altafgørende og vigtige svovlkolonier trues. Riget trues. Noget må der gøres, faren bliver stadig mere overhængende. Til læsere af fantasy og science fiction.

Oberst Praanz de Kaelve forfølges af ukendte fjender, der vil slå ham ihjel. Trods dette er han nødt til at tage på en farefuld færd til øen Marjura, for det er hans opgave at få bragt orden i tingene der. Turen dertil foregår med skib, et skib med en besætning der er sammensat i hastværk. En meget broget forsamling. Undervejs indser Praanz de Kaelve at opgaven, han har påtaget sig, er langt mere omfattende, end blot at genoprette roen på Marjura. Profetier advarer om en kommende konfluks, og hvad betyder kodeordet "svovlvinter"? Indeholder kort over det trakoriske rige og de beskrevne områder.

Storladen fantasy kombineret med en thriller plotline og samfundssatire. Ikke for sarte sjæle, da der er steder, hvor den er meget voldelig. Der optræder mange personer, der alle på den ene eller anden måde har relevans for handlingen, og de er alle detaljeret beskrevet og levendegjort. Måske fordi romanen bygger på et rollespilsscenarie fra 1980'erne. Samtidig er romanen også humoristisk og er forfatterens satiriske samfundskommentar mesterligt pakket ind i fantasy.

Jeg har svært ved at drage paralleller til andre bøger, da den er mest sin egen, men på nogle områder kan den minde om George R.R. Martins bogserie "En sang om is og ild" hvor bind 1 er Kampen om tronen.


litteratursiden.dk

d. 1. Nov. 2018

By

By

Arne Larsen

d. 1. Nov. 2018

Svensk fantasy for voksne af den episke og storladne slags. Første bind i en serie på fire er med sine over 700 sider en ordentlig mundfuld, der udfordrer sin læser. Erik Granström har ikke tidligere...