Books / nonfiction / vejledninger

Systuen : 32 fine og praktiske hverdagsting, du selv kan sy


Description


32 syopskrifter på bl.a. forklæde, sleeve til computeren, hagesmæk, sengetøj og suttesnor. Bagerst i bogen er der angivet, hvilke materialer og redskaber, der skal anvendes for at fremstille tingene, og der er en guide til bogens syvejledninger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Mar. 2016

By

By

Louise Urban Andersen

d. 4. Mar. 2016

Indbydende opskrifter på hverdagsting, du selv kan sy til hjemmet. Bogen henvender sig til alle med interesse for at sy, og selv nybegyndere kan være med.

Bogen er delt op i fire hovedafsnit: Praktiske ting, Hjem, kære hjem, Styr på køkkenet og Favoritter til børnene. Alle opskrifter indeholder mønstervejledninger med mål og beskrivelse af fremgangsmåden samt et foto af den ting, der er beskrevet. Modellerne er syet i retrostof, men kan anvendes med mange forskellige stofmønstre. Bagerst i bogen er der angivet, hvilke materialer og redskaber, der skal anvendes for at fremstille tingene, og der er en guide til bogen syvejledninger. Bogens opskrifter er enkle, og blandt de 32 ting er bl.a. forklæde, sleeve til computeren, hagesmæk, sengetøj og suttesnor.

Fin sybog til nybegynderen eller til den øvede, der gerne vil have nogle små, enkle projekter til hjemmet. Opskrifterne kan varieres i det uendelige, så retrostofferne er ikke en nødvendighed. Bogens billeder er yderst delikate og moderne på den retroagtige måde, som vil tiltale især den yngre gruppe af syersker.

Der findes flere bøger om at sy til hjemmet, eksempelvis Nål & tråd, som dog er af lidt ældre dato.