Books / fiction / dramatik

Syv mod Theben


Description


Skuespil. Syv krigere har med deres hær omringet den sagnomspundne by Theben, hvor kong Eteokles hersker. De forbereder et angreb på byen - en af krigerne er Polyneikes, Eteokles' egen bror.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 31. Aug. 2012

By

By

Kent Skov

d. 31. Aug. 2012

Primært til studie- og undervisningsbrug. Til selvlæsning giver de gode introduktions- og noteafsnit fin støtte.

Et prisbelønnet skuespil kåret ved den store Dionysosfest år 467 f.Kr., der genudgives i nyoversættelse første gang på dansk siden 1854 - det er da noget! Aischylos' tragedie anses for at være et af hans bedste og ældste bevarede dramaer om Ødipus-myten og inspirationskilde for de senere og mere kendte tragedier af Sofokles og Euripides. Syv krigere belejrer Theben med deres hær og kong Eteokles afventer angreb med forsvar af byens syv byporte. En af krigerne Polyneikes er kongens egen bror, der vil fravriste Eteokles magten. Tragedien er et poetisk og uhyggeligt drama - aktuelt for samtidens athenere, der havde forsvaret sig modigt mod et angreb fra perserne.

Denne nyoversatte udgave er forsynet med en fyldig introduktion, der gør rede for handlingsopbygning, genre og billedsprog - og som indplacerer værket ift. samtidige og senere udaver af Ødipus-myten. I noteafsnittet gøres rede for oversættelsen og de metaforer og billedsprog, der anvendes. Flere af Aischylos' tragedier foreligger på dansk, bl.a. trilogien Orestien, der omfatter de tre stykker Agamemnon, Gravofferet og Forsoningen. Desuden den danske dramatiker Jokum Rohdes bearbejdning af flere græske tragedier Rød Oresti.

En rigtig god og kompetent nyoversættelse af en af de ældre græske tragedier med et intro- og noteapparat, der gør den egnet både til studiebrug og selvlæsning.