Books / fiction / roman

Tænd et lys


Description


Da den forsagte 10-årige Elizabeth fra London under krigen bliver sendt i sikkerhed i Irland, bliver hun optaget i et varmt, larmende familieliv, og får et livslangt venskab med den jævnaldrende Aisling.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. May 1996

By

By

Winni Thorup

d. 23. May 1996

Det er som vanligt en lang historie, Binchy har skrevet, men ikke eet ord føles overflødigt. Hver sætning lægger en nuance til personerne i det lange persongalleri. Romanen forgår i Irland, i den lille by, Kilgarret og i London i perioden 1940 - 1960. Lille blege Elizabeth sendes af sin selvcentrerede og utilfredse mor fra London til en fjern veninde i Kilgarret, væk fra krig og bomber. Elizabeth blomstrer op i den varme og kærlige familie og datteren Aislins og hun bliver uadskillige venner. Vi følger nu deres liv, deres mænd, kærester, familieliv og skilsmisser. Ikke bare personskildringen er fremragende, tidsbillederne, fra fattigfine Krigs-London med rationering og mobilisering over det katolske Irland til de nye moderne tider, er skildret med forbløffende viden og indsigt. Binchy kan kunsten at fremstille sine personer med alle deres menneskelige styrker og svagheder med en sjælden psykologisk forståelse og overbærenhed. Jeg tør godt vove den påstand, at inden for sin genre, kan det ikke gøres bedre.