Books / fiction / roman

Tæppefald


Description


Elizabeth er ny teaterdirektør på Måneskinsteateret. Hun kæmper med at få forestillingen Cabaret til at blive en succes, men bliver distraheret af den nye revisor Hector, der kigger nærmere på både økonomi og Elizabeth. For læsere af feel good-romaner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. July 2023

By

By

Katrine Skovgaard Rasmussen

d. 7. July 2023

Elizabeth er ny teaterdirektør på Måneskinsteateret. Hun kæmper med at få forestillingen Cabaret til at blive en succes, men bliver distraheret af den nye revisor Hector, der kigger nærmere på både økonomi og Elizabeth. For læsere af feel good-romaner.

Elizabeth er vokset op med en skuespiller-mor og en manuskriptforfatter-far, som ikke havde meget tid til hende. I stedet har hun støttet sig til Kristian, der er bestyrelsesformand på Måneskinsteateret, hvor Elizabeth netop er blevet direktør. Hector er revisor i sin fars firma. Efter at Hectors bror, Arthur har trukket sig fra firmaet, må Hector overtage opgaven for Måneskinsteatret. Arthur er homoseksuel, og det er ikke noget faren ser på med milde øjne, men Hector prøver at mægle mellem dem. Hector og Elizabeth bliver hurtigt tiltrukket af hinanden, men det er ikke så lige til, når de har en professionel relation, og når Hector snart opdager at der er noget, der ikke er som det skal være i regnskaberne.

En fin historie, hvor man langsomt lærer personerne at kende. Hector og Elizabeth træder tydeligt frem, mens bipersonerne fremstår mere karikerede. Sproget er til tider lidt gammeldags, men man er fanget af historien hele vejen igennem. Der er forviklinger, men det bliver hurtigt løst - alt i alt en sød læseoplevelse.

Katrine Wessels "Kristiania-serien" er også romantik, der foregår på et teater - dog i 1800-tallet. En ny begyndelse handler også om en kvinde, der skal opsætte et teaterstykke og bliver forstyrret af en attraktiv mand.