Books / nonfiction

Tag stemmen tilbage : vidnesbyrd om vold


Description


Ni voldsramte kvinders beretninger om at leve i vidt forskellige voldelige relationer. Gennem bogen løber fortællingen "Brev gennem tiden". For alle, der ønsker at sætte sig ind i de følelser, der er på spil i voldsramte familier og forhold.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. July 2023

By

By

Louise Urban Andersen

d. 28. July 2023

Ni voldsramte kvinders beretninger om at leve i vidt forskellige voldelige relationer. Gennem bogen løber fortællingen "Brev gennem tiden". For alle, der ønsker at sætte sig ind i de følelser, der er på spil i voldsramte familier og forhold.

Bogens forord beretter om en gruppe af voldsramte kvinder, der mødes for sammen at bearbejde deres traumer og den medfølgende skam, mens de opnår erkendelse og tager deres stemmer tilbage. Ni af kvinderne fortæller deres historie, og gennem skriveprocessen har hver kvinde en mentor, herunder Elsebeth Egholm og Louise Juhl Dalsgaard. Blandt fortællingerne finder vi en kvinde, der bliver udsat for seksuel vold og tvang, en pige, der tynges voldsomt af sin fars psykiske terror, og en kvinde, der bliver så nedbrudt i sit kærlighedsforhold, at hun til sidst ikke kan genkende sig selv. Gennem bogen løber fortællingen "Brev gennem tiden", der sender breve til sit tidligere jeg.

En stærk samling af fortællinger om at leve i voldsramte relationer. Der er fokus på forskellige relationer, både dybt voldelige kærlighedsforhold og voldelige forældre-barn relationer. Bogens fortællinger skildrer både fysisk, psykisk og seksuel vold. Der gives et godt og autentisk indblik i, hvordan det er at leve i disse relationer, og hvorfor de er så svære at bryde ud af.

Et voldeligt forhold skildres bl.a. også i Hjernevask.