Hvem kan sige nej, når Steen og Stoffer byder op til dans? I hvert fald ikke denne læser, som gerne tager endnu en svingom med tegneserieverdenens ubestridte par nr. 1. Når det tilmed visersig, at indholdet denne gang borer dybere og rammer bredere end nogensinde, er der grund til begejstring over inklinationen. Næsten hver eneste stribe rummer en lille filosofisk og/eller moralskpointe om et af de talrige emner, Watterson tager under kærlig behandling: nyhedsjag, reklametyranni, modeluner, computerhysteri, underholdningsræs, osv. osv. Hør f.eks. Steens kommentar til sinmor, da hun skaffer ham en bog med noget at tænke over: "Det er yderst forvirrende. Lån ikke flere." De moralske budskaber får dog aldrig lov til at skygge for humoren, og ved siden af det stærktholdningbetonede indhold myldrer albummet med vidunderlige eksempler på Steens livtag med de nære problemer: skolen, lektierne, babysitteren, grønsagsretterne, mv. Det er forbløffende, at Wattersonstadig formår atudfordre og underholde læserne på et så højt kvalitetsniveau som det, man ser her. Seriens enorme publikum kan ikke sige andet end: Tak for dansen!.