Tak for sidst!

Henrik Nilaus' tredie ungdomsbog er om BZ-bevægelsen. For at vise, at boligproblemet ikke blot er et københavnerproblem, tager historien udgangspunkt i Hillerød. Det er en kollektivroman, hvorder især lægges vægt på tre personers udvikling før, under og efter en husbesættelse. Sidste del af bogen er en afdækning af en barsk politisk intrige omkring husbesættelsen, som fårhovedpersonerne til at handle på helt anarkistisk vis. Bogen har sin styrke i personbeskrivelsen. Det er tre individualister med håb og drømme om et menneskevenligt samfund. Derimod er historiensydre rammer, selve handlingen, lidt mere diffus. Det er langt fra en lærebog i husbesættelse. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, som bevidst er præget af en anden nær tilknyttetungdomskultur: Graffiti. Nilaus spiller med helt åbne kort, læseren lades på ingen måde i tvivl om, hvor forfatteren har sin sympati, hvilket på en gang er dens svaghed og dens styrke. Svagheden idens lidt for sort/hvide anskuelsesvinkel,styrken i den fine fornemmelse for ungdommens problemer. Kan læses fra ca. 7. kl.

Read the full assessment

H.N. har tidligere behandlet et aktuelt emne - atomkraft - i romanform. Her skriver han med udgangspunkt i en virkelig husbesættelse i Hillerød om BZ-bevægelsen. Hovedpersonerne er to megetmodne og bevidste 17-årige Rikke og Kalle, samt den usikre punker Bruno, der dog stikker dybt i sine borgerlige normer. Omkring disse grppperer sig mange forskellige typer aktivister: den politiskaktive DKP'er, den enlige, boligløse mor og Lone fra forf.s Kys eller bomber. Hende elsker Kalle, men hun er trofast mod John (se Kys eller bomber). Da huset ryddes ved politiets hjælp, kvæstesLone hårdt, hvilket er den egentlige årsag til Kalles overraskende og drastiske "tak for sidst" til en repræsentant for bystyret. Udover hovedtemaet - husbesættelse, boligmangel og boligspekulationtager forf. en række emner op, der interesserer unge: kærlighed/sex, kønsroller og parforhold, alkohol, uddannelse m.m. Dette overskygger delvis hovedhandlingen og gør det i forbindelse med lidtbratte sceneskift og demange bipersoner undertiden lidt svært at finde den røde tråd i handlingen. Derfor -for gode læsere fra 14 år. Omslaget, en lidt rodet tegning i grelle farver af et husunder nedrivning, er dækkende for indholdet, men ikke særligt appellerende.

Read the full assessment