Books / nonfiction

Taknemmelighedens gave : se dit liv i et nyt lys


Description


Forfatterens personlige og livsbekræftende beretning om, hvordan vi kan transformere vores liv på det indre og ydre plan, ved at skifte fokus og begynde at lægge mærke til de gode ting i vores liv.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Nov. 2012

By

By

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 15. Nov. 2012

Selvhjælpsbøger er populære, og ofte en fin måde at se sit eget og andres liv fra en anden vinkel og måske opdage nye sider af verden.

Det var, hvad der skete for Kralik, da han i en sen alder var kommet til et nulpunkt i sit liv: Han var fraskilt to gange med dårlig forbindelse med sønnerne fra første ægteskab. Hans lille advokatfirma var ved at gå ned. Tvunget af omstændighederne boede han i en dårlig og deprimerende lejlighed. Hans kæreste var ved at forlade ham. Som et nytårsforsæt besluttede han efter en mystisk oplevelse på en vandretur i naturen at skrive et takkekort hver dag i det nye år. Først var det håndskrevne takkekort for julegaver, hvor hver skriveproces tvang ham til at tænke på giveren og den omhu, der var lagt i valg af gave. At sætte taknemmeligheden på ord havde den virkning, at han kom til at se sin familie og venner i et nyt lys som de beundringsværdige personer, de også kunne være. For Kralik var det en berigelse at lægge vægt på de positive tildragelser og gøre dem til det centrale i sit liv. Det fik også snart virkning på hans livssituation med forholdet til børn, ekskoner, kæresten og vennerne. Han skriver om sine oplevelser og sit nye syn på livet i et letløbende og letlæseligt sprog, hvor han formår at skildre komplekse forhold på en enkel måde.

Sammenlignet med fx Maria Dahls Hvad du ønsker, skal du få, 2011, forekommer denne bog mere ydmyg og spirituel.

Jeg kunne ikke undgå at blive betaget af den ydmyghed over for livet, som kom frem i bogen.


Nyt aspekt

Årg. 45, nr. 1 (2013)

By

By

Siv Johansson

Årg. 45, nr. 1 (2013)