Billedbog om en dreng, Peter, som en dag bliver meget vred. Han råber og bander, men pludselig bliver der stille. For børn på 4-6 år og deres voksne om at tale pænt og ordentligt til hinanden.
Peter er for det meste en flink og rar dreng. Han laver mad sammen med far og hjælper mor - af og til. Han leger med sin lillesøster, og han fjoller for at gøre vennerne glade, men en dag bliver han vred. Hans far kommer til at sprøjte lidt vand på Peters hånd, og det var ikke med vilje. Peter bliver vred, og rød i hovedet af raseri. Han kalder sin far for "et dumt køleskab" og alle venner og familie blive kaldt for grimme ting, selv lillesøster, hunden og hans mor, som bliver kaldt "En gammel skraldespand", men så bliver der pludselig stille, for Peter er alene. Der er ikke flere han kan skælde ud.
Det er en enkel og relevant historie om at håndtere vrede, der fint fører frem til det øjeblik og pointen, det magiske ord; undskyld. Fra det øjeblik er Peter altid sød igen - næsten. Billederne er udtryksfulde med en humoristisk undertone der gør, at det aldrig bliver knugende. Der er noget at tale om, hvad enten det er et behov eller blot en genkendelig følelse.
Om emnet findes fx den virkelig vellykkede Alexander bliver vredVrede Vera af Line Kyed Knudsen og Vrede Vera af Kristina M. BrodinOm emnet findes fx den virkelig vellykkede Alexander bliver vred af Line Kyed Knudsen og af Kristina M. Brodin.