Books / fiction / dramatik

Tamburlaine den Store. Del 1 (multiple languages)


Description


Skuespil. Renæssancen i England var fuld af frygt for de samfundsmæssige forandringer kombineret med en stor opdagelseslyst. Altsammen noget der kendetegner Marlowes kontroversielle drama og hovedpersonen Tamburlaine, der inkarnerer den modsætningsfyldte periode.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Nov. 2016

By

By

Kent Skov

d. 15. Nov. 2016

Engelsk renæssancedrama om den grusomme tyran Tamburlaines fremfærd fra røverhøvding til verdenshersker. Læses af interesserede i Marlowes samtidige, Shakespeare.

Christopher Marlowe (1564-1593) er en af de største engelske renæssancedigtere og samtidig med Shakespeare. Med dramaet her opnåede han et gennembrud på datidens skuespilscene. Stykkets to dele udgives her i en samlet udgave i to bind. Handlingen beskriver den tyranniske røverhøvding Tamburlaines grusomme vej til at blive verdenshersker. Tamburlaine legitimerer sit blodige projekt med én højere sag og drives af den smukke Zenocrate, datter af sultanen af Ægypten. Bogens to bind gengiver den engelske originaltekst på venstresiderne og den danske gendigtning på højresiderne med originaltekstens blankvers.

En fyldig og fortrinlig introduktion giver indsigt i Marlowes samtid og giver et fint og nødvendigt indblik i hovedpersonens historiske forlæg, samt perspektiverer teksten til en nutidig forståelsesramme. Det lige så fortrinlige noteapparat løber som et bånd i bunden af siderne og forklarer både begreber, allegorier og de mange referencer til Antikkens digtning.

Tamburlaine skal dø er en roman om forfatteren CM, der anvender hovedpersonens tid og person fiktivt.