Books / fiction for children / roman

Tandfeen


Description


Silas har tabt lillebror Joakims mælketand ned i vasken. Silas forfølges af mystiske breve fra Tandfeen, som kræver en tand inden midnat. Er det mor, der driller for at hjælpe Joakim eller er det Silas' dårlige samvittighed?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Feb. 2010

By

By

Karsten Boll

d. 8. Feb. 2010

Målgruppen er de 8-9-årige, der her får en fin læsetræningsbog til træningen af overgangslæsningen mellem begynderlæsning og den automatiserede læsning i 2.-3. klasse.

Forfatteren, der kendes fra Dyresange, Blodtørstige venner (05/05) og Uhyret i skoletasken (07/32), har lavet en meget autentisk hverdagshistorie om, hvordan storebror Silas' drilleri af lillebror Joakim pludselig udløser en dårlig samvittighed, der følger Silas gennem hele historien. Joakim har tabt en tand og Silas ler af ham. Som trøst fortæller mor Joakim om tandfeen. Silas vil drille og tager tanden. Han taber den i vasken, og resten af dagen visualiseres den dårlige samvittighed gennem mystiske breve til Silas, om at skaffe en tand. Næste morgen ler Silas igen af Joakim, indtil denne ler tilbage og Silas opdager, at han også har tabt en tand. Sproget er letflydende og let at læse (lix 17). Indholdet er tilpas spændende - er det mor, der afleverer brevene, hvor Silas er? Dorte Karrebæks illustrationer er i høj grad med til at understøtte læseoplevelsen.

Hemmeligheden om tandfeen (09/06) er for samme målgruppe og Tandfeen Thea fra Mælketanderup (06/05) for de lidt yngre.

Rigtig fin bog til mængden af læsetræningslitteratur i den kvalitetsmæssige bedre ende for overgangslæsere i 2.-3. klasse og til fritidslæsningen for de 8-9-årige.