Tarzan, abernes konge : Tarzan gavealbum

Russ Manning er sammen med Joe Kubert det eneste bemærkelsesværdige inden for de mange, og for det meste helt talentløse, versioner af Tarzan-myten, der laves idag. Men hvor Kubert er helt fremragende og næsten kan være i stue med Hogarth, så er Manning ikke helt uproblematisk. Som dette album meget godt viser har han en personlig, afklaret streg og hans billedsprog er ofte ganske glimrende (og hans historier er ofte fantasifulde). Der hvor han kikser mest har det noget med myten at gøre. En figur som Tarzan kan kun fungere hvis den rene myte fastholdes og der fx ikke tilføjes noget menneskeligt eller noget, der hører hjemme i helt andre billedverdener. Som fx en kvindefigur, der som tegn kendes til ulidelighed fra romantikserier. I det hele taget er Mannings ansigter meget romantikserie-agtige, bl. a. osse Tarzans, og dette skaber mislyde på flere planer i oplevelsen, og det forringer en tegner, som ellers er ganske kompetent.

Read the full assessment