Books / fiction for children / roman

Teddy går i skole


Description


8-årige Emilies julegave er den uregerlige pony Teddy. Teddy skal lære at adlyde, derfor skal han og Emilie gå på rideskole, hvor de får nye venner. Hjemme på gården har Emilie og Mikala travlt med alle deres dyr.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Mar. 2012

By

By

Ulla Møller

d. 14. Mar. 2012

For hesteglade piger i 6-9-årsalderen. Bøgerne kan læses højt, og de ældste i målgruppen kan læse dem selv. De kan læses uafhængigt af de fire foregående titler i serien, men det er en fordel at kende disse.

Vi genkender både heste og mennesker i denne serie fra flere af forfatterens tidligere bøger, hvor omdrejningspunktet for handlingen er rideskolen R.A.P. Emilie og Myggen, fra serien Ponypigen er blevet papsøstre, og en familieforøgelse er på vej. Pigernes fælles interesse for heste og glæde ved dyr knytter dem sammen, selv om det ikke altid er let med en ny familie. Emilies julegave er den viltre shetlandspony Teddy, og de to begynder at træne hos Inger på rideskolen. Teddy er lærenem, men han er stadig noget af en udbryder. Det er ved at koste ham livet. Som altid handler Hallbergs bøger om både pasning af hestene og ridning, og de indeholder en del fagudtryk, som de små hestepiger vil være stolte over at genkende. Men der er også plads til at skildre personernes følelser og til en varm beskrivelse af livet blandt mennesker og dyr på den lille gård. Bøgerne er gennemillustreret med Margareta Nordqvists dejlige tegninger.

Helt naturligt ligner bøgerne Hallbergs øvrige hestebøger, hvor serien om Sigge har samme målgruppe. De yngste hestepiger er også glade for serier som Pjok og Petrine og Den hestetossede prinsesse.

To vellykkede bøger om et emne, som interesserer mange piger. De handler ikke alene om heste, men også om mennesker og om en hverdag med dyr.