Tegneserier : en ekspansions historie

Pjecen (38 s.) er et udløb af forskningsprojektet ved Århus Universitet over tegneserien som massekommunikationsfænomen, afsluttet med det solide værk: Tegneserier - en ekspansions historie (74.03.103). Forskerkollektivet gør i forordet til denne bog opmærksom på det kommunikationsproblem, der ligger i, at de ud fra en ideologikritisk holdning formulerer sig i en faglig akademisk sammenhæng og benytter sig af dennes sproglige kode - og dermed ikke kan forstås af dem de henvender sig til. - Nærværende pjece er en af de aktiviteter, gruppen derefter har valgt for at formidle deres viden videre. Pjecen opstiller en skitse for arbejde med tegneserier og massekommunikation iøvrigt på gymnasieplan efter først kort at have præsenteret genrebestemmelser fra Tegneserier - en ekspansions historie og foretaget en kritik af fire forklaringsmåder i undervisning i triviallitteratur og argumenteret for den femte (deres egen): det kritisk videnskabelige synspunkt; størstedelen afpladsentilundervisningsskitse benyttes til modelanalyser af en krigs- og en romantikserie. Resten er meget fortfattet. Dette i forbindelse med den akademiske sprogbarriere, der ikke er nedbrudt i dette hefte, gør anvendelighed i en større kreds meget tvivlsom. Desværre! ! !.

Read the full assessment

En ideologikritisk analyse af tegneserie-mediet, gennemført med en imponerende sproglig energi og aldrig vaklende konsekvens af en gruppe danskstuderende ved Århus Universitet. Bogen konkluderer at tegneserien er et spejlbillede af det kapitalistiske samfunds udviklinger. Forfatterne får undervejs stablet et enormt marxistisk system på benene, der forklarer verden totalt - og ind i dette system puttes serierne. Jeg har ikke plads til at polemisere mod den tre-stjernede intellektuelle marxisme i denne sammenhæng, jeg anerkender bogens format, men har en række »saglige« indvendinger. For det første er de serier, der analyseres, dåse-serier fra danske kiosker. Bogens absolutter i konklusionerne burde, synes jeg, være bygget op fra et repræsentativt materiale og ikke bare på de »nemme« eksempler. Den europæiske serietradition nævnes kun sporadisk, skønt den idag er ganske afgørende for mediet. Forfatterne er åbenbart heller ikke klar over, at den amerikanske tegneserie, trods alt,er det mest samfundskritiske massemedium idag. Endelig har man slet ikke styr på det elementære. Eksempelvis gennemgås superserien ud fra fire serier, hvoraf kun den ene er en superserie. Som så mange andre venstreorienterede smågrupper anvender forfatterne et sprog, der ikke kommunikerer med ret mange, men bibliotekerne bør naturligvis anskaffe bogen alligevel. Jeg mener ikke, det er »bogen om tegneserien«, men den udtrykker en indfaldsvinkel, som hører med i billedet. Den vil antagelig finde læsere i kulturens »herskende klasse«.

Read the full assessment