Teknofædrene. 3. bind : Planeta games

Teknofædrene viser manuskriptforfatteren Jodorowsky fra hans allerværste side, nemlig når han udstyrer nogle skabelonagtige personer i en skabelonagtig intrige med nogle ekstremt skabelonagtige replikker, der gang på gang falder til jorden som anskudte ænder. Der er mere følelse i en enkelt stribe af Radiserne end i 56 sider af Teknofædrene, selv om det nye afsnit af sagaen ellers eksplicit har erobringen af kærligheden som et af sine motiver. Men når ingen af personerne formår at vække læserens interesse, forbliver beretningen om mutanten Albinos trængsler på spilplaneten Planeta Games temmelig uvedkommende. På en voksen læser virker albummets misantropiske overmenneskemoral desuden til tider direkte ubehagelig, mens målgruppen af store teenagedrenge nok bedre vil kunne kapere den ukritiske heltedyrkelse. Målgruppen vil sikkert også forstå at værdsætte det ekvilibristisk udførte, men totalt følelsesforladte billedunivers. Janjetov behersker sin hyperrealistiske streg til perfektion og formår også med hjælp fra Beltrans computerfarvelægning at skabe nogle imponerende grafiske effekter. Men det ville en oplagt fordel for de to billedskabere, hvis de havde et mere meningsfyldt projekt at bruge deres evner på.

Read the full assessment