Teotwawki : imens i Serbien - 99-2001

Når billedkunst forklarer poesi, slår det gnister. Disse postapokalyptiske sci-fi digte om de to sidste mennesker i verden bør læses af alle med selv den mindste interesse for poesi, kunst og/eller klima.

"Teotwawki" (en forkortelse for "The end of the world as we know it") er en samling digte, der finder sted i en ukendt fremtid efter en apokalypse, som har udslettet verden. Tilbage er en ø, "Egoets restaffald", hvor de to sidste mennesker lever: "Timo og Dana, som ikke ved, at de er de sidste, halvt biologi, halvt flydende krystaller". Bogen er "illumineret og kommenteret" af billedkunstneren og komponisten Goodiepal, således at digtene på hver side er ekspliciteret med referencer til billedkunsten og "komputermusik". I A4-format med spiralryg. Illustreret.

Skinnebach udvider litteraturens felt med disse digte, der er dunkle og mystiske, fulde af advarsler om død og undergang, som Nostradamus eller Vølvens uhyggelige spådom. Et fantastisk fællesværk, hvor billedkunsten står i poesiens tjeneste som en omvending af den klassiske ekfrase. Goodiepals kommentarer åbner og udfolder digtene og fører dem over i billedkunsten og "komputermusikken", på kryds og tværs, frem og tilbage. Uomgængelig.

Skinnebachs musikmakker fra bandet "Klimakrisen" med mere, Theis Ørntoft, kan anbefales for mere økoapokalypse sammen med Glenn Christian, som også er nært beslægtet. Længere bagude i litteraturhistorien er der T.S. Eliots "Ødemarken" osv.

Read the full assessment

Tilbage fra fremtiden. Det er sjældent, man sidder med en bog, som man ved bliver en klassiker, en bibel, om 20, 30 eller 100 år. Skinnebach er en seer af guds nåde. Jeg sidder med Lars skinnebachs ny...

Read review