Games / computergames

Test drive - Ferrari racing legends


Description


Racerspil. Se rødt og sæt dig bag rattet på Ferraris største kreationer gennem flere generationer. Racerbiler og sportsvogne fra 1947 og frem til i dag står klar til at blive testet og kørt rundt på en lang række virkelige baner - enten i spillets karrieredel eller mod dine venner i spillets online multiplayer. Med animationer og videoklip.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. July 2012

By

By

Henrik Schou

d. 12. July 2012

PS3, Xbox 360. Test drive - Ferrari racing legends (FRL) er det nyeste racerspil i "Test drive"-serien. For alle fartglade piger og drenge fra ca. 10 år. Sproget er engelsk. PEGI 3.

FRL er en arkaderacer, der dækker hele Ferrari's historie fra den første 125 Sport racerbil fra 1947 til de moderne 150° Italia Formel 1 biler. 51 Ferrari biler er inkluderet, inddelt i tre klasser og de er naturligvis alle modelleret utroligt præcist, så de både lyder og ligner den rigtige vare. Disse biler kan køres af spilleren på 39 virkelige racerbaner i forskellige typer af løb eller i multiplayer. Spillets centrale del er en Career mode, hvor spilleren skal gennemføre simple missioner på banen. FRL foregår udelukkende på racerbanerne, for der er ingen åben verden at udforske, som i de tidligere Test drive unlimited spil. Karrieredelen er temmelig ensformig men den binder spillets udbud af biler sammen på en velfungerende måde. Grafisk er spillet af det jævne, men bilerne er flot lavet og for Ferrari fans er det et sandt overflødighedshorn.

For at finde et "Test drive" spil, der har droppet den åbne verden til fordel for rent bane-race, skal man tilbage til 1999 og Test drive 6, der på mange måder deler gameplay med FRL. Spillet kan også sammenlignes med System 3ś middelmådige racer Ferrari challenge fra 2008 - FRL har både flere biler, baner og mere tidssvarende grafik.

FRL er helt klart et nichespil for fans af Ferrari. Spillet er en kende ensformigt, så kærligheden til bilerne skal opveje de spilmæssige mangler, men for Ferrari fans er der rigtig meget at komme efter.


Gameplay

Årg. 18, nr. 9 (2012)

By

By

Anders Lauge Madsen

Årg. 18, nr. 9 (2012)