<i>"If you'll be my strawberry bubblegum/then I'll be your blueberry lollipop",</i> lyder det smålummert på "Strawberry bubblegum", et nummer på superstjernen Justin Timberlakes nye skive. Men hr. Timberlake forcerer ikke noget på sit nye udspil. Fremfor så mange andre stjerner, der lader euro-dance og dubstep influere i jagten på yngre lyttere, kender Justion Timberlake sine, og har i stedet inviteret en gammel kending, Timbaland i studiet. Hans umiskendelige, men stadig moderne lyd kendetegner "The 20/20 experience", der er mere tilbagelænet og cool end forgængeren, mega-sællerten "FutureSex/LoveSounds". Der er sjælere og tilbagelænet neo-soul, men hitliste-faktoren er intakt på det, vi med en slidt frase kan kalde en mere moden Timberlake.