Music / electronica

The day is my enemy


Reviews (4)


Gaffa [online]

d. 13. Apr. 2015

By

By

Simon Nathanael

d. 13. Apr. 2015

"Deres signaturlyd blander simpelthen - med succes - tre af de mest aparte elementer i elektronisk musik, som ville efterlade enhver trap-elskende, Avicii-hujende verdensdillettant glanende: tung distortionguitar, rap og voldshærgede breakbeats ... Det her kan meget vel være bandets bedste album siden det genredefinerende højdepunkt The Fat of the Land fra 1997".


Berlingske tidende

d. 4. Apr. 2015

By

By

Michael Charles Gaunt

d. 4. Apr. 2015

"Gruppens producer, Liam Howlett, stamper (...) krudtet hårdt i sit artilleri af auditive masseødelæggelsesvåben. Og især på indledende bombenedslag som titelnummeret, »Nasty« og »Destroy« rystes reptilhjernen godt og grundigt. Og så er der deciderede bøllebank i luften, når The Prodigy går sammen med pub-lømlerne i Sleaford Mods på »Ibiza«. Det er altså et båtnakket tæskehold, som man nødig ville rende ind i på en bytur. Og sådan fortsætter det ellers i samme rille gennem pladens 14 numre. Savtakkede synth-linjer skærer som dødsstråler gennem marv og ben, mens massive drum 'n bass-beats tæppebanker trommehinderne. Melodiske godbidder eller livgivende hooks skal man dog lede længe efter. Og så er det, at ensformigheden sætter ind".


Jyllands-posten

d. 2. Apr. 2015

By

By

Anders Houmøller Thomsen

d. 2. Apr. 2015

"Musikken er stadig ret god at knalde ud til. Men under den hektiske og aggressive klang farer også et mylder af detaljer takket være Howletts produktions-nørkleri. Rave-rock fås ikke meget vildere end i "Get Your Fight On", og gruppen gør i den techno-tæskende "Ibiza" spydigt nar af forlorne dj's med færdigmikset materiale. Med 14 numre på stort set fuld skrue ender det selvfølgelig med at blive for meget af det onde. Men man kan bestemt ikke klandre The Prodigy for at være kompromissøgende nikkedukker".


Politiken

d. 13. Apr. 2015

By

By

Simon Lund

d. 13. Apr. 2015

"Der er buldrende undergang på plakaten, og ligesom dengang The Prodigys raseri stod stærkt i kontrasten til fjollet tyggegummi-dance, har nutidens forudsigelige EDM godt af et rebelsk modangreb. Det leverer The Prodigy med overbevisende brutalitet, men desværre også uden den opfindsomhed, der kunne sætte tingene i relief - i stedet for ofte at lyde som en gentagelse af deres egen fortid".