En af hip hoppens største stjerner har sendt et nyt album på gaden med typiske eminemske provokationer: tilsvining af Moby, Dick Cheneys kone og Eminems egen ex og en optræden som Osama Bin Laden i den første video. Albummet er musikalsk mere lavmælt end tidligere. Rappen er dog stadig lige heftig og teksterne mere rendyrket grove. Ikke for børn, skrev Jyllands-Postens anmelder derfor, men det er børnene helt sikkert ligeglade med.