The endless river

"Dette er nok materialet, David Gilmour og Nick Mason burde have ladet ligge i fred hjemme i skuffen. Allerede tanken om, at her var restmaterialet fra The Division Bell - karrierens ringeste album fra 1994 - gav bange anelser ... Mest bydes der på typiske svulstige flader, hvor strygerakkorder fra Richard Wright, Nick Masons lade og rungende alibitrommer og stigende uh-uh-kor danner grundlag for David Gilmours signaturguitar, som fortsat er en af universets mest genkendelige.Men det er, som om d'herrer ikke har opdaget, at en Brian Eno har vandret på jorden, og når de endda afsøger Kitaro og new age-fyld, er det lige før et gammelt Floyd-hjerte brister".

"'The Endless River' er umiskendeligt lyden af Pink Floyd. I en grad, så man hele tiden sidder med fornemmelsen af at have hørt det hele før. På bedre album ... Her er stemning og atmosfære, men medmindre man ikke kan sove uden at høre David Gilmours kosmiske guitarsoli, er der stort set ingen kreativitet i de underspillede lydrejser mellem ørerne. Et middelmådigt efterspil til resten af det store, indflydelsesrige oeuvre".

Read review

"Pink Floyds nye album er en klæg omgang stillestående lydflader og ligegyldig guitarlir baseret på overskydende materiale fra den 20 år gamle »The Division Bell«".

Read review

"Grundmassen på den 53 minutter lange udgivelse er musik, der blev indspillet i 1993 under arbejdet med albummet "The Division Bell", som udkom året efter.Det vil sige, at Richard Wrights karakteristiske runde stemningsfulde keyboardspil præger det nye albums mange instrumentalnumre, f. eks. "It's What We Do". Det står som et af det nye opus' bedste øjeblikke ... Der er ingen tvivl om, at Gilmour og Mason med alt det gamle materiale og hjælp fra dygtige musikere har gjort sig umage for at gøre det nye album så godt som muligt. Det er bare ikke godt nok".

Read review