Games / computergames

The escapists


Description


Hovedbrudsspil. Platformspil. Er du god til at finde nye løsninger på svære problemer? Hvis du er, så kan du måske gennemføre en fængselsflugt i "The escapists". Og som tiden går, bliver det sværere og sværere at finde vej ud. Det kræver både tålmodighed og handlekraft at undslippe - har du det?

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. May 2015

By

By

Ole Bisbjerg

d. 28. May 2015

Er du god til at finde nye løsninger på svære problemer? Hvis du er, så kan du måske gennemføre en fængselsflugt i "The Escapists". Men det kræver både mod og handlekraft - har du det? For børn fra ca. 13 år og voksne.

I "The Escapists" er spilleren sat i fængsel og skal hurtigst muligt prøve at flygte. Men først skal hun grundigt overveje og finde den mest fordelagtige situation og derefter satse alt. Hvis det ikke lykkes, så er det straks tilbage i cellen. Og fængslerne bliver mere og mere sikrede, som spillet udvikler sig. Den grafiske ramme er retro 8-bit i 2D, altså et klassisk top-down platformspil, som man kender det fra de første konsoller tilbage i tiden. Med små puzzles. Lyd og musik er også som i gamle dage.

Der er dømt retrospil på alle tangenter - komplet ned i mindste detalje for grafik og lyd. Samtidig er "The Escapists" en yderst involverende, spændende og vanedannende spiloplevelse, der kræver eftertænksomhed og tid - for sværhedsgraden er høj. Og frustrationerne ligger lige på lur, når man ryger tilbage i cellen for 10ende gang. Spillet kræver både kombinations- og observationsevner samt en god portion tålmodighed. "The Escapists" bringer kort sagt de gamle dage tilbage på en god måde. For 1 spiller. PEGI: 7 år med ikon for vold, som dog ikke vil genere danske unge. Sprog: engelsk.

Der er lavet masser af udgivelser med små pixel-figurer, der skal slippe ud af en labyrint, men "The Escapists" formår at opdatere genren, samtidig med at man får et godt nostalgisk "kick".


The libraries' assessment

d. 5. Mar. 2015

By

By

Henrik Schou

d. 5. Mar. 2015

For Gud ved hvilken gang er du atter endt bag tremmer og sidder nu i din celle iført orange jumpsuit. Men der er ikke det fængsel du ikke kan bryde ud af! For drenge og piger fra ca. 13 år.

The escapists kan bedst beskrives som en humoristisk "prison break simulator". Spillet er originalt udviklet med Kickstarter støtte og udgivet via Steam til pc, men er nu kommet til Xbox One. Det er med andre ord en indie-udgivelse, hvilket spillets 16-bit-atige grafik også giver udtryk for. I spillet skal du bryde ud af flere forskellige fængsler. Det kræver du følger fængslets rutiner og indsamler de nødvendige remedier en flugt kræver. Der kan handles med vagter og indsatte, ting kan kombineres til våben eller værktøj og spilleren kan løse små missioner for andre indsatte for at få belønninger.

Et herligt og humoristisk lille indie-spil, som man normalt ikke oplever på konsollerne. Kombinationen af rollespil og logiske puzzles fungerer rigtig godt og der er alt for langt imellem vi ser spil, der anvender et fængsel som setting. Spillet er relativt svært, da det er op til spilleren at gennemskue hvilke flugtmuligheder der forefindes og hvordan de kan udnyttes. Men det er blot en del af spillets enorme charme og det gør det til et solidt og velfungerende indie-puzzlespil for de lidt ældre gamere! Sprog: engelsk. PEGI 7.

Spillet minder mest af alt om de gamle 16-bit rollespil, med sin specielle "top down" synsvinkel og charmerende 1995'er grafik. Der er ikke mange nutidige konsolspil, der ligner dette!.