The inevitable end

"På trods af den ulmende, til tider uhyggelige, til tider passivt aggressive lyd på albummet træder et stærkt udtryk frem af numrenes progression. Dette er netop et album i formatets oprindelige betydning: et værk, og ikke bare en samling numre skudt af sted som spredehagl mod radiotid og single-downloads. Alligevel findes også singlepotentialet på bl.a. housetracket Running to the Sea med den englelyse Susanne Sundfør i stærk form".

"Debutpladen "Melody A. M." fra 2001 er et unikt, mesterligt greb om pop og elektronisk musik. Det er et skønt resultat af leg, op-findsomhed og mod. Siden har Röyksopp sluppet taget i det unikke. Og det ændrer det nye opus ikke på. Det har iørefaldende momenter, til andre tider en appel til det svedige, hoppende flokdyr, og flere gange er der et præg af fortidens synthesizermusik ... 66 minutter er for meget. Meget mindre end et album kunne have gjort det".

"På sin vis et logisk farvel til albumformatet for en duo, der er stærkest i mindre, stramme forløb. Her er for mange mellemregninger og ambiente fortabelser til at spænde en bue over 80 minutter. Det kunne have været to gode ep'er".