Games / computergames

The lost child


Description


Rollespil som foregår i nutidens Tokyo. Journalisten Hayato Ibuki, som har speciale i okkulte forbrydelser, undersøger en række mystiske selvmord. Han møder en underlig pige, som viser ham, hvordan han kan opsøge og fange overnaturlige væsener.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. June 2018

By

By

Finn Christiansen

d. 19. June 2018

JRPG som foregår i nutidens Tokyo. Journalisten Hayato Ibuki, som har speciale i okkulte forbrydelser, undersøger en række mystiske selvmord. Han møder en underlig pige, som viser ham, hvordan han kan opsøge og fange overnaturlige væsener. For unge og voksne.

Dette er et klassisk japansk rollespil med masser af dialog, og samtidig en såkaldt 'dungeon crawler', hvilket betyder, at det meste af spillet foregår i forskellige underjordiske verdener, hvor man skal finde oplysninger om okkulte begivenheder. Du er journalisten Hayato, som kastes ind i en krig mellem engle og dæmoner, bogstaveligt talt. Du skal bruge dine journalistiske evner til at afdække spor, fange dæmoner og bruge disse som allierede i de følgende kampe. Sprog: japansk eller engelsk.

Den lidt dystre, okkulte krimi-historie, kombineret med japansk historiefortælling, som vi kender fra et hav af JRPG-spil, fungerer godt. Rammehistorien, plottet og dialogen er både interessant og fængende. Historien rummer diverse puzzles som man kan gruble over, og der er masser af hemmeligheder at opdage. Samtidig er det turbaserede kampsystem relativt simpelt at forstå og senere i spillet ret udfordrende. Spillet fungerer glimrende på både PS4 og Nintendo Switch. Grafikken virker til at være optimeret til Switch, og dermed lidt simpelt i forhold til PS4-konsollens tekniske niveau. PEGI: 12. Indhold og sværhedsgrad kan magtes fra 15 år. Ikoner for grimt sprog og seksuelle undertoner.

El Shaddai : the ascension of the Metatron (Playstation 3) foregår i samme univers.