Game boy advance. Genudgivelse af spil fra den tid da Nintendo, Sega og Atari sad på hele markedet for computerspil. The lost vikings var meget populær dengang, spørgsmålet er om spillet klarer skiftet til game boy advance ? Det er egentlig et usædvanligt spil. Spilleren skal styre de 3 vilde vikinger (Oluf, Baleog og Erik) og helst samtidig i deres færd tilbage fra fangenskab til det kolde nord. Altså kombinere de forskellige figurers egenskaber for at komme videre og gennem banerne (37 i alt). Der er altså ikke særligt meget smæk for skillingen, men mere strategi og hurtige valg i pressede situationer. Heldigvis er guden Thor mand for adskillige reinkarnationer til vikingerne. Grafikken er absolut af den gammeldaws type, ikke meget nymoderne pjat. Ja hele spillet signalerer nostalgi. The lost vikings klarer transformationen til game boy advance, men spillet er ikke for alle. Sværhedsgraden er ret høj og man skal være både stædig og vedholdende for at gennemføre. Samtidig er det fint med lidt modvægt til de moderne spil og deres til tider overdrevne effekter. Anbefales. For børn 6 - 10 år.