The magic whip

""The Magic Whip" er (...) lyden af fire venner, som i de senere år har spillet en række koncerter sammen og oplevet, hvordan publikum har elsket dem. Det nye album er desuden et godt bevis på, at fire musikere ved siden af kan have forskellige karrierer og stadig mødes med et stort fokus på det fælles projekt ... Det nye album [kan] måle sig med det bedste fra Blur, og alle evner og visioner skinner på mange måder konkluderende igennem til sidst på "Mirrorball"".

Read review

"I dynamikken mellem de fire musikere spænder Blur fra den rislende hymne om Nordkoreas hovedstad på 'Pyonyang' til den optimistiske fællessang under 'Ong Ong'. Graham Coxon skærer kantede stykker støjgranit ud i den hårdt stampende 'Go Out', plasticlyde i stærke farver bobler rundt om Damons Albarns naive melodi på ' Ice Cream Man', de kravler gennem et psykedelisk ormehul på 'Thought I Was a Spaceman' og finder rundt om Dave Rowntrees trommer og Alex James' bas ned i et dovent reggae-groove med kurs mod solnedgangen på 'Ghost Ship' ... Hvis den ene styrke, Blur demonstrerer på 'The Magic Whip', er evnen til at genop-finde sig selv musikalsk fra sang til sang, er den anden deres greb ud efter deres samtid. Blur brændte ud i Marokko, men er genopstået i Hongkong. De er atter en prisme, man kan se det moderne liv igennem".

Read review

"»Magic Whip« er lyden af fire gamle venner, hvis musikalske glød og eventyrlyst er mere end intakt. Den kollektive skabertrang fremstår enorm. Her er det i særdeleshed en fornøjelse at lægge ører til Coxons knudrede guitarspil tilbage i Blur-regi. Hør blot, hvordan hans strengeleg gnistrer på det overstyrede fræserkvad »Go Out« og den manisk poppunkede »I Broadcast«. Og lyt så samtidig til, hvorledes han også mestrer det afdæmpede og diskrete spil på den slæbende »New World Towers« og den melankolsk boblende »Pyongyang«. Et imponerende spænd".

Read review

"I dynamikken mellem de fire musikere spænder Blur fra den rislende hymne om Nordkoreas hovedstad på 'Pyonyang' til den optimistiske fællessang under 'Ong Ong'. Graham Coxon skærer kantede stykker støjgranit ud i den hårdt stampende 'Go Out', plasticlyde i stærke farver bobler rundt om Damons Albarns naive melodi på ' Ice Cream Man', de kravler gennem et psykedelisk ormehul på 'Thought I Was a Spaceman' og finder rundt om Dave Rowntrees trommer og Alex James' bas ned i et dovent reggae-groove med kurs mod solnedgangen på 'Ghost Ship' ... Hvis den ene styrke, Blur demonstrerer på 'The Magic Whip', er evnen til at genop-finde sig selv musikalsk fra sang til sang, er den anden deres greb ud efter deres samtid. Blur brændte ud i Marokko, men er genopstået i Hongkong. De er atter en prisme, man kan se det moderne liv igennem".

Read review

""The Magic Whip" er (...) lyden af fire venner, som i de senere år har spillet en række koncerter sammen og oplevet, hvordan publikum har elsket dem. Det nye album er desuden et godt bevis på, at fire musikere ved siden af kan have forskellige karrierer og stadig mødes med et stort fokus på det fælles projekt ... Det nye album [kan] måle sig med det bedste fra Blur, og alle evner og visioner skinner på mange måder konkluderende igennem til sidst på "Mirrorball"".

Read review

"»Magic Whip« er lyden af fire gamle venner, hvis musikalske glød og eventyrlyst er mere end intakt. Den kollektive skabertrang fremstår enorm. Her er det i særdeleshed en fornøjelse at lægge ører til Coxons knudrede guitarspil tilbage i Blur-regi. Hør blot, hvordan hans strengeleg gnistrer på det overstyrede fræserkvad »Go Out« og den manisk poppunkede »I Broadcast«. Og lyt så samtidig til, hvorledes han også mestrer det afdæmpede og diskrete spil på den slæbende »New World Towers« og den melankolsk boblende »Pyongyang«. Et imponerende spænd".

Read review