Film / fiction / drama

The promise


Description


I 1914 flytter Michael fra den lille armenske by Siroun til Konstantinopel for at læse medicin. Her kommer han i et dilemma mellem sit løfte til pigen Maral fra landsbyen og Ana, som han møder i storbyen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Aug. 2017

By

By

Frans Rasmussen

d. 16. Aug. 2017

Storladent, historisk drama, der med et trekantsdrama som baggrund sætter fokus på det for længst glemte folkemord på det armenske folk under 1. verdenskrig. Fra 15 år.

Michael Boghosin bor i den lille armenske by Siroun i den sydlige del af et ottomansk rige i opløsning. Tiden er 1914 og tyrkerne søger at udrydde det armenske mindretal. Han realiserer sin drøm om at studere medicin i Konstantinopel for den medgift han får fra en nabo ved at love at gifte sig med hans datter Maral. I storbyen forelsker han sig i Ana, en armensk kvinde som idealistisk arbejder med ofrene for den masseudryddelse af den armenske befolkning, som samtidig med 1. verdenskrigs udbrud er i gang. Ana har imidlertid et forhold til den kontroversielle amerikanske journalist Chris Myers. Michael involveres også i hjælpearbejdet og er i et dilemma mellem sit løfte til Maral og sin kærlighed til Ana.

Det stort anlagte historiske drama bliver vedkommende ved at lade trekantsdramaet være baggrund for en skildring af de dybe og voldsomme politiske konflikter. At der ind imellem går lidt melodrama i fortællingen ændrer ikke ved at filmen er menneskeligt gribende og samtidig vedkommende gennem dens fokus på en rystende historisk begivenhed.

Temaet om kærlighed og krig, om manden, der gifter sig af andre grunde end kærlighed og elsker en anden, blev udfoldet i Doktor Zhivago og kan svagt minde om den med hensyn til det melodramatiske.