Film / fiction / krigsfilm

The red ghost


Description


En snigskytte spreder rædsel blandt de tyske tropper i vinteren 1941. Tyskerne rykker frem i Rusland, og den usynlige hævner ansporer modstandsgejst hos russerne og forbitrelse hos nazisterne. En krigsfilm for alle over 15 år, der holder af intense og gribende krigsfilm med glimt i øjet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Dec. 2021

By

By

Thorbjørn Zeuthen Tirsted

d. 17. Dec. 2021

En snigskytte spreder rædsel blandt de tyske tropper i vinteren 1941. Tyskerne rykker frem i Rusland, og den usynlige hævner ansporer modstandsgejst hos russerne og forbitrelse hos nazisterne. En krigsfilm for alle over 15 år, der holder af intense og gribende krigsfilm med glimt i øjet.

I Rusland i 1941 er både de tyske og de russiske styrker spredt over et enormt areal. Små grupper af russiske soldater slider sig gennem sneen, mens de forsøger at undgå den fremrykkende tyske hær. Filmen fokuserer på en lille gruppe, som søger tilflugt i et øde beliggende hus, som en perfid nazistisk gruppefører har indrettet som en dødbringende fælde. Gruppen undgår akkurat at blive fanget, men må efterlade deres gravide kammerat i huset. En større deling tyske soldater er på vej, og snigskytten sniger sig rundt i udkanten af det hele. Alles øjne er på det lille hus, men ingen ved, at de andre er på vej.

En pragtfuld krigsfilm, hvor man virkelig får følelsen af det store, åbne russiske landskab, af vinterens frostbid og de enkelte skæbner, som kæmper sig gennem dødens udmark. Skuespilpræstationerne sidder lige i skabet, fortællingen er trods alvor og kulde serveret med glimt i øjet, og historien er både interessant og spændende.

Der findes mange gode russiske film om 2. verdenskrig, men de fleste er desværre ikke udgivet til det danske marked. En undtagelse er Idi i smotriGå og se.