Games / computergames

The witch and The Hundred Knight


Description


Actionspil. Rollespil. Sump-heksen Metallia er træt af, at være spærret inde i sin sump, og beslutter sig for at bruge The Hundred Knight til at brede den ud over resten af verden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. June 2017

By

By

Thomas W Jensen

d. 28. June 2017

Japansk actionpræget rollespil, hvor man som den lille dæmon Hundred Knight hidkaldes af en heks for at udføre en mission, hvor man skal omdanne verden til en dødbringende sump. Målet er dog fremfor alt at nedkæmpe den rivaliserende skovheks. For spillere fra ca. 14 år.

I kampen for den humørsyge heks Metallia skal man som Hundred Knight nedkæmpe diverse modstandere, indsamle point og bonusting. Særlige søjler skal lokaliseres og transformeres til portaler, som man kan bevæge sig hurtigere mellem. Desuden er der en række boss-fights mod bl.a. andre hekse. Grafik og lyd er ret humoristiske med en passende tegneseriestil. Der er meget tale og tekst i spillet, der kan høres/læses på engelsk eller japansk. PEGI er 16, på grund af høvisk tale. Spillet kan kun spilles som singleplayer.

Der er en del underholdende elementer i dette spil, bl.a. er Metallia en sammensat karakter, der både er sjov men samtidig også ualmindelig ond - på den fede måde. De fleste boss-figths kræver også opmærksomhed og taktiske evner. Når spillet endelig kommer i gang efter en lang tuturial - som ikke kan skippes - er actiondelen OK. Men mange lange dialogsekvenser fra NPC'erne trækker gevaldigt ned i det samlede indtryk af spillet. Desuden oplever man en række irriterende bugs.

Et andet actionpræget RPG, hvor hekse er omdrejningspunkt er Ni no Kuni, som er markant bedre end The Witch and the Hundred Knight.


The libraries' assessment

d. 10. May 2017

By

By

Martin W Hansen

d. 10. May 2017

I dette dungeon-crawl-rpg er du The Hundred Knight som har indgået en kontrakt med sump-heksen Metallia om at ødelægge landet Medea. For dem der kan lide action-rollespil med farvestrålende anime-inspireret grafik. Fra 12 år.

Sump-heksen Metallia er træt af at hendes elskede sump er så lille - for hun kan ikke forlade den. Så hun henter den legendariske The Hundred Knight til hendes verden for at hjælpe hende. Du styrer ridderen, som i starten af spillet ikke er helt så imponerende som legenderne fortæller, rundt i Metallias verden for at ødelægge nogle søjler, der er skabt for at holde hendes sump tilbage. Heksens sump er giftig og har potentialet til at ødelægge alt liv i Medea, men ikke alt er som det ser ud til, og måske er det ved første øjekast ikke ligetil, hvem der er de gode og hvem der er de onde.

Spillet blev først udgivet til PS3 i 2013 hvor det fik megen kritik, grundet nogle fundamentale fejl. Dette er en opdateret udgave som på mange måder fungerer langt bedre. Spillet er flot og historien er sjov. PEGI: 16 for vold, men det kan let spilles og forstås fra 12 år.

Det er et action RPG, der på mange måder minder om en anime-version af Diablo IIIDisgaea 4 - a promise unforgotten (Playstation 3), skabt af holdet bag det flotte Disgaea 4 - a promise unforgottenDet er et action RPG, der på mange måder minder om en anime-version af Diablo III (Playstation 3), skabt af holdet bag det flotte .