The wrestler

The wrestler, 2008 er ved første øjekast en skuespillerfilm. Det er vanskeligt at forestille sig filmen uden Mickey Rourkes hudløse og indfølte orkestrering af en aldrende, ramponeret bryders smukt vemodige svanesang. Det er lige ved at sløre, at filmen også bare er en rigtig god, stilistisk præcis og velfortalt film om stolthed og mod, livsvilje og dødsdrift. Derfor er dens publikum meget bredt, hvilket vil sige alle med interesse for moderne filmkunst.

For Randy "The Ram" Robinson er alting tyve år siden. Der havde han sin sidste store kamp i amerikansk brydning, og siden har han levet på minderne og ikke så meget andet. Med der er stadig respekt om det gamle ringvrag, der ikke kan sige nej til at optræde stort set hvor som helst. Men prisen er en bypass-operation og et dårligt forhold til sin voksne datter, og alligevel forbereder Randy sig til den sidste store kamp!.

Med nærgående, eksplicit voldelige billeder af sportsgrenens mest blodige sider er Darren Aronofskys The wrestler mest sammenlignelig med film om boksning, hvor et hovedværk er Scorseses Raging Bull. Og den deler stemning med John Hustons Fat city, hvor afdankede boksere igen og igen stiller op med forudsigeligt resultat.

Det kan være svært at lægge øjne til de udpenslede kampscener, men de fylder faktisk kun forholdsvis lidt i en ellers neddæmpet og ekstremt velspillet film om stille eksistenser med drømme om noget andet og så alligevel ikke. En meget anbefalelsesværdig film med klassikerpotentiale.

Read the full assessment