Endelig kom den så, den samtidsroman mange har ventet på fra Hanne-Vibeke Holst (f. 1959). I den hurtige og levende stil, der kendes fra hendes meget læste ungdomsromaner, tegner hun etportræt af en kvinde af i dag. Therese er sidst i tyverne, en kompetent og ambitiøs journalist ved DR, der gerne får tingene, som hun vil have dem. Med gru har hun set sine omgivelser gro fast iægteskab og blebørn og miste interessen for karriere og andre vigtige sager. Dét vil hun under ingen omstændigheder. Hun indleder et stormfyldt kærlighedsforhold til en jævnaldrende kollega, enyuppie, som vil have hende fuldt og helt. Therese kan og vil ikke opgive sin uafhængighed, og det holder hårdt, førend hun beslutter sig for, at det også fremover skal være ham og hende - og deresufødte barn. Ud over hverdagslivet i forskellige trendy københavnermiljøer skildres også Moskva lige nu, hvor Therese opholder sig nogle uger i embeds medfør. Det er en velskrevet og megettidstypisk bog med fart over feltetog humoristiske undertoner. Bag de mange kvikke bemærkninger og (indforståede) slangudtryk er der både dybde og substans, og tilbageblik på barndom og ungdomgiver Thereses udviklingshistorie et skær af generationsbeskrivelse. Den primære målgruppe - yngre voksne - vil læse den i ét stræk.