Thief

PS4. Det er efterhånden ti år siden vi sidst så et spil i Thief-serien. En serie der om nogen var med til at definere "stealth" begrebet; senere populariseret af Metal Gear Solid. Nu er efterfølgeren omsider udgivet. Her er ikoner for vold, sprog, sex og narko så Pegi på 16 giver sig selv. 15+ i biblioteksregi.

Som i de forrige spil møder vi tyven Garret. Han er i ledtog med Erin, men på et togt bliver denne absorberet af en mystisk kraft fra en artefakt. Garret slås ud af kraften og vågner op et år senere. Men hvor er Erin? Det danner rammen om denne historie som reelt er et påskud for at få lov til at rende rundt i mørket og lydløst, koldt og kynisk nedlægge fjenderne alt i mens man samler alverdens skinnende metal ind i rygsækken. Det er i den sammenhæng at Thief fungerer bedst, men det dårlige skuespil, synkroniseringen og ikke mindst den utilgivelige sværhedsgrad gør dog at fornøjelsen ikke er total. Også kampsystemet lader en del tilbage at ønske. Det er lidt for basalt i forhold til hvad resten af spillet lægger op til.

Der er et hav af spil der anvender stealth som grundelement og gør det bedre end Thief. Metal Gear Solid- og Hitman-serierne. De skal dog findes på de ældre konsoller. Pt. er der ikke andre stealth-titler på PS4.

På overfladen er Thief et godt spil som oser af intensitet og med en generelt velfungerende spilmekanik. Desværre er her også en række irritationsmomenter der ødelægger fornøjelsen. Derfor bliver Thief aldrig mere end jævnt og lever således ikke op til sine forgængere. Mest til de større biblioteker.

Read the full assessment

PC DVD-rom. Med det første Thief-spil (1998) blev en ny undergenre af actionspillene skabt: taktiske skydespil, eller måske mere betegnende: snige-spil. Her gælder det nemlig om ikke at blive set og stjæle bevogtede genstande. Og skulle myrderier blive nødvendigt, foregår det via lydløse knipler eller bue og pil frem for bazookaer. I nærværende spil, som er tredje del af Thief-serien, følger vi stadig den mestertyven, Garrett. Denne gang er han på jagt efter en magisk ædelsten. Jagten bringer Garrett rundt i den unavngivne bys mange dystre og befæstede bygninger, og undervejs havner Garrett midt i en okkult sammensværgelse med dæmoner, zombier og andet middelalderligt godtfolk. Grafikken er i topklassen. Selvom banerne mest er dunkle, kan man alligevel orientere sig i mørket. De få lyskilder blænder og danner lange skygger som er oplagte at gemme sig i. Lyseffekterne er intet mindre end smukke. Animationer af såvel personer, ting der vælter og flammer er tilsvarende betagende. Lyden er også i en klasse for sig. Man kan høre vagters skridt på lang afstand og lyden er så detaljeret, at man helt præcist kan høre i hvilken retning de bevæger sig. Der er dog høje maskinkrav, hvis oplevelsen skal være optimal, men selv på ældre maskiner er spillet anvendeligt - blot mindre smukt. Der er ingen multiplayersupport, hvilket er lidt ærgerligt, men her er timevis af suveræn underholdning alligevel. Tempoet er lavt og banerne kan gennemføres på utallige måder. Genren er bestemt ikke for mindre børn eller utålmodige sjæle, men alle andre har en god spiloplevelse i vente. PEGI-grænsen er sat til 12 år, hvilket er passende både ud fra gameplay og den moderate grafiske vold. Sprog: engelsk.

Read the full assessment

PS3, Xbox 360. Spillet er et actionspil i undergenren "Stealth", og er et forsøg på en ny konceptualisering og genoplivning af de klassiske Thief-spil som udkom i henholdsvis 1998 og 2004. Spillet henvender sig til unge fra ca. 14 år, og har en PEGI-rating på 16 med ikoner for sex, narko, vold og grimt sprog. Spillet er på engelsk.

Spillet foregår i et "Dark fantasy/Steampunk"-inspireret miljø, hvor byen, The City i sig selv er en slags hovedperson. I spillet tager man rollen som mestertyven Garrett, som sniger sig rundt i byen og stjæler fra de rige. Byen, som hærges af pest, styres af den tyranniske Baron og hans vagter, og en lidt uklar historie omkring et blodigt oprør mod ham danner kernen i gameplay. Det er let at blive fanget af spændingen ved at liste rundt i den dystre by og stjæle værdifulde ting, og hvis man sætter spillet på den højeste sværhedsgrad har man hænderne fulde. Efter hvert niveau bliver man bedømt med karakterer som fx "Predator", "Opportunist" eller "Ghost" alt efter hvordan man har gennemført banen. Både lydside og grafik spiller flot sammen om at skabe en fortættet, spændingsmættet og dyster stemning i spillet.

Spillet kan bedst sammenlignes med Dishonored, men en del andre gode spil, som fx "Splinter cell", Deus ex, "Hitman" og "Arkham City" rummer også "Stealth"-elementer.

Et spændende spil som det er let at blive fanget ind i, og som man skal bruge lang tid på at kunne mestre, efterhånden som man sætter sværhedsgraden op. At historien i spillet så fortaber sig lidt i det tågede, bærer man let over med. Anbefales.

Read the full assessment