Things we lost in the fire

Det lykkes Susanne Bier med sin Hollywood-debut at fastholde sin egen integritet og udfolde sin store styrke: den tætte personinstruktion og intimiteten i fortællingen. Det er blevet en gribende film, der er lille i format, men stor filmkunst, en klog og moden film, der med sin historie om to skæbners kamp tilbage til livet henvender sig til et voksent publikum.

Audrey fra Seattle mister sin mand Brian efter en meningsløs voldsepisode. Ved begravelsen dukker Brians barndomsven Jerry Sunborne op. Jerry har været ude i heroinmisbrug, men arbejder på at blive clean. For at støtte ham i at blive stoffri og samtidig have en at bearbejde sin sorg med, tilbyder Audrey ham at flytte ind på et gæsteværelse. Audreys to børn tager ham til sig som en ny far, men den rolle ønsker hun ikke han skal have, og et brud mellem dem fører til et frygteligt tilbagefald for Brian.

Med sin fortælling om en sorgfyldt kvinde, der finder trøst hos en, der stod hendes mand nær, har filmen tematiske lighedspunkter med Biers egen Brødre og ejer også dennes intensitet og følsomhed. Fælles for de to film er også, at det handlingsforløb der har ugebladsagtige potentialer bliver alt andet, nemlig realistisk og med en dyb indsigt i menneskelige reaktioner under ekstreme livsforhold.

Benicio Del Toros spil som Jerry, især i scenerne hvor han får tilbagefald, er uforglemmelige og gør ondt, og filmen som helhed er fuld af menneskelig ømhed, tro på sine personer og deres evne til at arbejde sig ud af den dybe sorg.

Read the full assessment