Books / fiction for children / sjove bøger

Tiberius Tudefjæs


Description


Tiberius Tudefjæs stikker en løgn: Tiberius er startet i skole og glæder sig til at lave lektier. Lektierne består i at tegne sin familie, men en familie med kun to personer er ikke en rigtig familie, synes Tiberius. Så i skolen kommer han til at fortælle en helt anden historie om sin mor.
Tiberius Tudefjæs laver muskler: Da Tiberius loves bank af tre store drenge, begynder han at træne musklerne for at kunne forsvare sig. Da den irriterende Lille Jeppe vil være hans vagt, viser det sig, at det måske er en god ide at være to.
Tiberius Tudefjæs går ikke med piger: Tiberius skal på salamandertur med klassen. Pigerne skal med, og de er jo bange for alting! Det tror Tiberius i hvert fald. Indtil han ser Clara klatre op i et højt træ.
Tiberius Tudefjæs og Skrid-Elvis: Tiberius er 6 år og ønsker sig et kæledyr, men hans far vil ikke have dyr i huset. En dag på vej til skole møder Tiberius en hund, som bliver smidt ud af en have. Tiberius tager hunden med i skole, men hans lærer Hanne synes ikke, at hunde skal gå i skole. Og hvad vil hans far mon sige, hvis han tager hunden med hjem?