Tiden efter

Fjerde bind i Cazaletkrøniken De gode år, Ventetid, De svære år. Anden verdenskrig er slut, men den store udfrielse som alle havde ventet, lader vente på sig. Alt fortsætter i den gamle skure, det grå og kedelige liv i efterkrigstiden flyder videre, de små intriger og forviklinger går videre, intet er radikalt forandret. I en tidskulisse der understreger og belyser handlingen på bedste vis, skildrer Howard den mangegrenede families videre skæbne, skilsmisser, forelskelser, afklaring og desperation, mennesker fanget ind af skæbnen, præget af den netop overståede krig i et samfund i forandring, men kernepunktet er som altid familen. De små børn fra de første bind er nu voksne, de gamle falder fra, nye konstellationer opstår, og i dette kalejdolopiske billede flettes en historie sammen, de griber og rører. Howard betjener sig af et meget omfattende persongalleri, en meget omstændelig fortællerstil, hvor personernes indre tanker spiller en stor rolle, men også humor og groteske situationer får deres del, og det hele smelter sammen til en beretning om det engelske samfund og de involverede personer, og de omvæltninger der skete, fra 30'erne frem til 1947, hvor romanen slutter, uden nogen happy end, men med alle tråde redet ud.

Read the full assessment