I dette 2. bind om sygeplejeeleven Eva følger man hendes forsøg på at forme et selvstændigt liv. Hun befinder sig i et følelsesmæssigt tomrum efter at være flyttet hjemmefra og efter at haveværet igennem 2 mislykkede kærlighedsforhold. Hendes arbejde i hospitalsverdenen stiller hende overfor mange følelsesmæssigt hårde opgaver i et miljø, hvor fødsel og død er en daglig foreteelse.Samtidig engagerer hun sig stadig mere i samfundsdebatten om racisme, nynazisme og flygtningeproblematik. Eva beskrives som en stærk pige, der formår at tage hånd om sit eget liv, og forfatterentegner en overbevisende udviklingshistorie. Det bevidst enkle sprog er videreført i dette 2. bind, men stilen bevirker desværre i længden, at bogen får en opremsende karakter og mangler nerve.Synsvinklen ligger hos Eva, meget bliver for forklarende og for lidt bliver overladt til fantasien og følelserne. Kun glimtvis i beskrivelsen af Evas forhold til patienterne røres man som læser. Enbog, der stiller meget fåkrav til sine læsere, men dog stadig er læseværdig. 12-15 år. Forsideillustrationen, der viseren drømmende Eva i hospitalsverdenen, er langt mere dækkende for bogensindhold, end tilfældet var i seriens 1. bind.