Tidens fortid

Kortroman der leger med det klassiske eksistentielle eksperiment "Hvad nu hvis..?". Den italienske forfatter Francesco Piccolo vender i sin bog op og ned på livets cyklus. I en ikke nærmere beskrevet eller defineret fremtid fødes børn som oldinge og bliver så at sige yngre med alderen. Piccolo lægger historien ud som litterær refleksion, hvilket gør især den første halvdel lovlig abstrakt som fiktion, men nok filosofisk interessant i afprøvningen af de eksistentielle konsekvenser af det omvendt livsforløb. Midtvejs introduceres parret Carlo og Teresa som fikseringspunkter, og her får historien kød og blod. Hvad med kærligheden, arbejdslivet og andre væsentlige livspræferencer? Og hvordan forandres verden af, at børnene - altså de gamle - overlades meget til sig selv, når forældrene bliver unge og "uansvarligt" forelskede og vil leve livet. I historiens fremtid, har samfundets forskere og etiske repræsentanter valgt det omvendte livsforløb med folkets opbakning; men der spores en underliggende fortrydelse. Tidens fortid er eksperimenterende i sit valg af den filosofiske synsvinkel og relative fravalg af det episke, men er ellers ikke egentlig eksperimenterende i form og sprog. Det gør bogen ganske vellykket uden at være banebrydende.

Read the full assessment