Books / fiction / roman

Tidevandsminder


Description


Jackie er en frigjort kvinde, der har en voldsom lidenskab for svømning og havet. En lidenskab, der gennem livet præger og former hendes forhold til datteren Chantal på godt og ondt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. July 2019

By

By

Cæcilie Hjorth Pedersen

d. 29. July 2019

Smuk erindringsroman om Chantal og hendes forhold til moderen Jackie, der har en voldsom lidenskab for svømning og havet. For læsere af dannelses- og erindringsromaner.

Jackie er en frigjort kvinde, der er besat af svømning og havet. Under sin graviditet med Chantal svømmer hun og drømmer om et barn med havblå-øjne. Chantal kommer til verden i Lyon, men Jackie og hendes mand formår ikke at indrette sig med et barn, så Jackie tilkalder sin mor, der kort tid efter tager Chantal med hjem til Jackies barndomsby Arcachon. Det tager dog ikke lang tid før Jackie selv drages af havet og tager afsted for at forenes med barn og forældre. Chantal vokser op på stranden, hvor hun observerer livet og sin mors passion for svømning. Chantal og Jackies forhold er præget af fravær og skuffelser, men alligevel kan de ikke slippe hinanden. Chantal Thomas er forfatter til adskillige essays, erindringer, noveller og romaner på fransk om bl.a. Casanova og Marie-Antoinette. Hun fik i 2002 den prestigeøse Pris Femina for sin debutroman "Les adieux à la Reine". "Tidevandsminder" er det første fra hendes hånd, der udkommer på dansk.

"Tidevandsminder" er stemningsfuld og poetisk. En rørende og skarp beskrivelse af en mor-datter relation og havet, som dragende og frigørende element.

Thomas har en helt særlig poetisk og refleksiv skrivestil. Vil man læse et andet skarpt fransk portræt af en mor-datter relation kan Vigans Alt må vige for natten anbefales.