Books / fiction / roman

Tidsmaskinen


Description


Jøden er en ung mand med psykiske problemer, der måske stammer fra, at han er blevet seksuelt misbrugt som barn, men han har også overskud til at hænge ud med kammeraterne i fest og ballade.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. June 2005

By

By

Marianne Majgaard Jensen

d. 1. June 2005

Tidsmaskinen følger en ung mand med psykiske problemer, som - måske - stammer fra en episode fra hans barndom, hvor han blev misbrugt seksuelt. Romanen følger den unge mands tilbageblik på livet i den lille by på Vejlekanten, hvor han er vokset op i en stor familie med masser af fest og ballade. Senere hænger han ud med gutterne, kommer i lære og fortsætter festen på slagteriskole og i fagforeningsarbejde. Ind imellem bliver han ramt af depressioner, som røver hans livsmod og fratager ham evnen til at fungere i hverdagen. Romanen ender optimistisk med en sød pige, som hovedpersonen er forelsket i og venter barn med. Kevin Larsen skriver godt. Han er en levende fortæller, og romanen er en modig blanding af rabelaisk humor og beskrivelse af depressionens mørke. Men det betyder også, at man ikke kommer særlig dybt ind i romanens personer og situationer. I stedet går det over stok og sten med anekdoter og en masse bar-røv-og-bajere-komik. Derfor er det svært at angive målgruppe for bogen: Vil man læse om psykiske problemer og søgen efter identitet, er det ikke sikkert, man kan goutere komikken, og er man til bramfri humor, vil man ikke nødvendigvis have den blandet med en fortælling om depression. Titlen henviser til hovedpersonens ønske om at slippe fri fra barndomstraumet og i stedet genopleve de sjove stunder med kammeraterne. Det er Kevin Larsens (f. 1977) debutroman.